Facebook

Job i NG

Vi kan altid bruge flere instruktører i Nivå Gymnastikforening

Læs mere her.


Billede - forreste række f.v.: Felicia Basan Blumenthal, JuniorMix Guld, Cecilie Bentsen, Sofie Jørgensen og Mie Møller alle JuniorPige Sølv, bagerste række f.v.: Per Frost Henriksen, Formand for Fritids- og Idrætsudvalget, Suna Thorup Prendergast , træner, Anders Thorup Prendergast, træner og NG-formand, Borgmester Thomas Lykke Pedersen, Jesper Brorson Jensen, træner og Nana Prendergast, træner

Fire landsholdsgymnaster fra NG kom hjem fra EM i Slovenien med medaljer, en af guld og tre af sølv blev det samlede udbytte for de veltrænede juniorgymnaster.

Borgmester Thomas Lykke Pedersen og Udvalgsformand Per Frost Henriksen mødte op i Holmegårdshallen i Kokkedal, overrakte blomster og ønskede de fire netop hjemvendte NG gymnaster til lykke med de flotte resultater i EM i TeamGym i Maribor, Slovenien.

Medaljerne er kulminationen på et halvandet års hårdt slid med udtagelser, udskillelser og træning frem mod EM. Fire EM medaljer blev vundet hjem til Fredensborg Kommune af de fire juniorpiger fra Nivå Gymnastikforening. Alle fire deltagere fra NG kom hjem med medaljer. Felicia Basan Blumenthal vandt guld på JuniorMix landsholdet og Cecilie Bentsen, Sofie Jørgensen og Mie Møller var alle med på JuniorPige landsholdet der vandt sølvmedaljer. Dette års EM, der blev fulgt af DR3, har haft det højeste gymnastiske niveau til dato og kampen om medaljer har været hård.

Nivå Gymnastikforening er den bedst repræsenterede klub med pigegymnaster på junior-siden med hele 4 gymnaster ud af de 18 pladser. Klubben har de sidste 10 år lagt et stort arbejde i udviklingen af talenter. Her lægges stor vægt på teknisk korrekt udførsel og god fysisk grundform for at kunne udføre gymnastik på dette niveau uden skader. NG har udarbejdet en langsigtet plan for alle hold og gymnaster med en rød tråd gennem træningen på tværs af alle aldersgrupper.