Udskriv

Mathilde Bentsen fra Nivå Gymnastikforening deltog i weekenden i de Nordiske Mesterskaber i idrætsgymnastik. 
Mathilde er 13 år og træner 20 om ugen i Holmegårdshallen i Kokkedal. Her har hun sammen med sin træner Asia Litewka-Paprota arbejdet målrettet på at få finpudset sine øvelser frem mod det store mesterskab. Selvom forventningerne var høje, leverede Mathilde en næsten fejlfri konkurrence, og placerede sig sammen med juniorpigelandsholdet som nr. 4 i holdkonkurrencen. I den individuelle konkurrence kan Mathilde nu kalde sig nr. 14 i hele norden og anden bedste dansker.
I slutningen af måneden gælder det Europamesterskaberne, som afholdes i Glasgow. Mathilde må derfor hurtigt tilbage i træningshallen og sommerferien må vente.