Udskriv

I weekenden var TeamGym Greve værter for TeamGym danmarksmesterskaberne for minigymnaster. Nivå Gymnastikforening deltog med fire hold og andetholdet tog derfra med sølvmedaljerne i 4. division. Førsteholdet sluttede på en flot 8. plads i 1. division. I alt var de 104 deltagende hold fordelt på 13 divisioner og NG’s tredje- og fjerdehold lå i henholdsvis 8. og 10. division. Meget flot når man tænker på at det var første år med DM deltagelse for begge hold. Tredjeholdet sluttede på en samlet ottende plads og deres bedste resultater var femtehøjeste karakter på både rytme og trampet. Fjerdeholdet sluttede på en fjerdeplads med tredjehøjeste karakter på både rytme og bane.

Video af første og andetholdet kan ses på www.youtube.com/nivaagf. Tredje- og fjerdeholdet kommer forhåbentlig til snarest muligt.


På billedet herover ses Mini andetholdet med deres sølvmedaljer.