Udskriv

I weekenden var Nivå GFs to minipigehold til første runde af DM i TeamGym. Konkurrence blev afhold i Roskilde af Gadstrup TeamGym og i løbet af weekenden deltog 1400 gymnaster, 400 trænere og mere end 2000 tilskuere mødte op for at overvære konkurrencen. I alt var der 103 minipigehold med til konkurrencen.

Førsteholdet startede deres konkurrence med nogle stilrene banespring på trods af to fald. Holdet fik 14,9 point for deres banespring og det er 5 højeste karakter blandt alle de deltagende hold. Herefter var det tid til spring på trampet. Her gennemførte pigerne, i modsætning til deres prøvespring, desværre et par usikre omgange med for mange fald og sammen med en hård bedømmelse fik pigerne blot 10,35 for deres trampetspring. Sidste disciplin var den rytmiske serie og her viste pigerne en af deres bedste serier til dato. Det blev belønnet af dommerne med karakteren 16,85. Det var samtidigt dagens femtehøjeste rytmekarakter. Samlet set blev det til 42,1 point og en plads som nummer 9. Dermed har pigerne kvalificeret sig til en plads i 2. division som de lige nu ligger i spidsen af og 1. division var blot 0,233 point væk.

Andetholdet startede ligeledes deres konkurrence med banespring. De gennemførte flot og kun med enkelte små kiks og fik 12,6 point. Trampetspringene blev også gennemført i fin stil på trods af to fald i første omgang. Her fik holdet 10,7 point. Pigerne sluttede konkurrencen med deres rytmiske serie som var veludført og scorede dem 12,4 point. I alt endte holdet med 35,7 point og en samlet 31. plads. Det placerer dem i den bedste tredjedel af alle de deltagende hold og holdet skal konkurrere i 4. division til finalerne, hvor pigerne skal kæmpe sig op i medaljekampen fra deres nuværende placering som nummer 7.

DM finalerne afholdes i Vejen d. 31/5-1/6 og der skal nu trænes hårdt i den kommende tid så vi forhåbentlig kan komme hjem med nogle medaljer!

Inden da gælder det dog Sjællandsmesterskaberne i påsken i Helsinge hvor holdene skal deltage i kampen om medaljerne.

Videoer af holdenes præstationer kan findes her: