Facebook

Job i NG

Vi kan altid bruge flere instruktører i Nivå Gymnastikforening

Læs mere her.

På billedet til venstre ses de danske og schweiziske piger. Til højre ses Marie og Olivia med idolet Ariella Kaeslin.

Onsdag den 4. august skulle vi, sammen med vores træner Suna, på bruttolejr i Viborg. Vi fulgtes med nogle af de andre udtagede piger i toget derover. Da vi kom derover spiste vi pizza og bagefter skulle vi i seng. Dagen efter blev vi meget overraskede da vi  fandt ud af at det schweiziske landshold også skulle træne i samme hal som os. På det schweiziske landshold træner "Ariella Kaeslin" som har vundet medaljer til OL og EM. Alle de schweiziske piger var rigtig gode til gymnastik. Til aften spiste vi sammen med dem og vi spillede også bordfodbold mod dem. Vores træner fik tæsk i bordfodbold af en af de schweiziske gymnaster, selv om vores træner fik hjælp fra en anden træner. Om fredagen trænede vi kun 3 timer. Efter frokosten skulle vi en tur i byen hvor vi vi købte autografbøger og en is. Fredag var sidste aften for de schweiziske piger. Vi fik taget billeder sammen med deres landshold og fik deres autografer. Det var virkelig nogle søde piger, som vi vil heppe på til VM i Rotterdam til oktober. Søndag skulle vi hjem igen. Det var vores længste tur uden vores forældre.

Kærlig hilsen fra Marie og Olivia fra talentholdet