Udskriv

Lørdag den 30. april deltog 10 piger fra talentholdet til venskabskonkurrencen "Gefion Classics". Til denne konkurrence konkurrerer pigerne ikke efter alder, men efter niveau.  Nivå stillede 7 piger i stige 3 konkurrencen, 1 pige i stige 4 og 2 piger i stige 5. Alle pigerne kørete nogle meget flotte øvelser, hvilket også kunne ses på de imponerende resultater. I stige 3 deltog 37 piger. Her blev Milla nr. 32, Oline nr. 19, Mila nr. 11, Cecilie nr. 8 og så lykkedes det Nivå at indtage både guld-, sølv- og bronzemedaljen. Josefine blev samlet nr. 1, Lilli nr. 2 og Julie nr. 3. Der udover fik Josefine guld på gulv og hest samt sølv i barren. Cecilie fik en bronzemedalje for sin barreøvelse. Julie fik en guldmedalje for sin bomøvelse. Lilli fik en sølvmedalje for sin gulvøvelse og Mila en sølvmedalje for sin bomøvelse. I stige 4 deltog 11 piger. Her indtog Ida Marie en suveræn 1. plads med mere end 5 point ned til sølvmedaljen. Ida fik også guldmedaljer for øverser på hest, barre og gulv. I stige 5 stillede 9 piger op. Heraf 2 fra Nivå. Sarah blev samlet nr. 9, men deltog kun på 3 af de 4 redskaber. Halldora blev samlet nr. 3 og fik bronzemedalje for sit spring over hest og for sin øvelse i barren. Det var en rigtig god dag for Nivå der kunne gå hjem med flest medaljer til foreningen.