Udskriv

På billedet ses bagerst fra venstre: Elias, Christian, Uffe og Aske
Forrest fra venstre ses: Olivia og Marie

Fredag den 10. juni rejste 6 gymnaster, 2 trænere og 2 dommere afsted mod Belgien. Her skulle de 2 piger og 4 drenge konkurrere i "17é Tournoi International de Gymnastique Artisque". For flere af gymnasterne var det deres første konkurrence uden for landets grænse. Der deltog over 200 gymnaster i konkurrencen som var delt op i aldersgrupper og niveau. Først skulle Marie 10 år og Olivia 9 år i konkurrence. Begge piger konkurrerede i aldersgruppen under 11 år på "level 1". Begge piger kørte en meget flot konkurrence med nye og svære øvelser. Specielt sværheden i barren var skruet op. I den samlede konkurrence sluttede Marie som nr. 10 og Olivia som nr. 11. Pigerne måtte se sig slået af nogle meget dygtige gymnaster fra en Italiensk gymnastikskole. Senere var det drengenes tur. Her deltog Uffe 11 år, Christian 12 år, Aske 14 år og Elias 14 år. Alle drenge konkurrerede ligeledes på "level 1". Drengene kørte nogle meget flotte øvelser på de 6 redskaber. Kun med enkelte kiks i bensving. Efter en meget lang dag var gymnasterne klar til præmieoverrækkelse kl. 22. Her blev Uffe råbt frem som vinder af sin aldersgruppe og måtte på skamlen for at modtage sin guldmedalje. Christian sluttede som nr. 4 i sin aldersgruppe. I aldersgruppen for drenge født 1996-1997 måtte 2 Nivå-drenge igen på skamlen idet Elias sluttede som nr. 2 og Aske som nr. 3. Ikke nok med det, vandt drengene også den samlede holdkonkurrencen og modtog en pokal for deres præstation. Det har været en oplevelsesrig weekend for både gymnaster og trænere. Gymnasterne har fået god konkurrenceerfaring som gavner dem i fremtiden. Næste weekend står den igen på konkurrence. Her afholder foreningen klubmesterskab for alle klubbens idrætsgymnaster. Konkurrencen foregår i Holmegårdshallen og starter med indmarch kl. 12.

Video af gymnasternes øvelser er uploadet til Youtube og kan ses i "galleri" under "videoafspiller".