Facebook

Job i NG

Vi kan altid bruge flere instruktører i Nivå Gymnastikforening

Læs mere her.

Søndag d. 7 december blev der afholdt Landsårgangsmesterskaberne i mandlig idrætsgymnastik afholdt i Nakskov med lige over 60 deltagende gymnaster fra hele landet fordelt på 7 årgange (1994-2000). Nivå Gymnastikforening havde deltagende gymnaster i alle årgange på nær i den ældste række, og NGs drenge leverede en flot indsats ove hele linien.

 

I den yngste årgang (2000) gjorde Uffe Høy næsten rent bord, da han med flotte øvelser og kun et enkelt kiks i gennem hele konkurrencen (i bensving) blev allround danmarksmester med hele 3,4 point ned til andenpladsen og danmarksmester i 6 ud af 7 discipliner. Det var kun i specialøvelsen, at Uffe måtte se sig henvist til andenpladsen.

Christian Riisbjerg stillede op i årgang 1999 og leverede en meget flot præsentation med guld på hest, sølv i bensving og bronze på gulv og reck. Samlet blev det til en fjerde plads, hvilket er flot forbedring i forhold til sidste års 8. plads.  Årgang 1998 blev dommineret af Greve som tog samtlige guldmedaljer, 5 ud af 8 sølv medaljer og 5 ud af 8 bronzemedaljer. Trods den hårde modstand lykkedes det Santos Hellung-Larsen at vinde bronze på både bensving og hest, og Jakob Anfeldt-Schmidt var sølle 0.1 point fra at vinde bronze i favorit redskabet reck på trods af et stort kiks. Samlet rakte en godkendt indsats af begge drenge til en 6. plads til Santos og en 7. plads til Jakob.  I årgang 1997 havde Aske Rosted og Elias Rosted en dårlig dag, hvor tingene ikke fungerede og Aske havde flere kiks undervejs. Elias leverede en rimelig indsats og opnåede som bedste placering en fjerdeplads i barre. Aske derimod havde en dag hvor alt gik op af bakke startende med et kiks i første redskab (bensving), tredje redskab (specialøvelse) og femte redskab (barre), men formåede alligevel i 6 redskab (reck) at hente sølv. Samlet blev det til en 6. plads til Elias og en 7. plads til Aske.    Rasmus Hyge-Nielsen måtte i årgang 1996 nøjes med en enkelt fjerdeplads i bensving, mens det samlede kun kunne blive til en 10. plads. Rasmus kunne dog glæde sig over at have forbedret sin personlige pointsum med hele 6 point fra sidste år, hvor det blev til 22 point til i år hvor han opnåede 28,1 point.  I årgang 1995 startede dagen også skidt for Emil Zevilla, som måtte nøjes med en skuffende 6. plads på gulv og 5. pladser i bensving og ringe, hvor især bensving udviklede sig til en sand katastrofe med to nedfald og et underkendt moment. Emil kom dog tilbage i anden halvdel af konkurrencen og med bronze på hest, sølv i barre og reck og guld i specialøvelsen, lykkedes det alligevel at slutte på en flot 2. plads i den samlede stilling. Alt i alt endte dagen godt og Nivå Gymnastikforenings drenge formåede at vinde 9 guldmedaljer, 6 sølv medaljer og 5 bronzemedaljer.