Udskriv

På lørdag rejser ca. 30 piger og drenge fra Nivå Gymnastikforening til Italien. Nærmere bestemt går turen til Riccione, hvor gymnasterne skal deltage i en international gymnastikfestival kaldet "Festival Del Sole". De 120 deltagende hold består af mere end 3300 gymnaster der kommer fra hele verden for at deltage i festivallen. Der deltager bl.a. hold fra Østrig, Belgien, Brasilien, Danmark, Egypten, Finland, Grækenland, Irland, Italien, Litauen, Moldova, Portugal, Republikken San Marino, Sydkorea, Spanien, Schweiz og England. Nivås gymnaster glæder sig til turen og ser frem til en hel uge i gymnastikkens tegn!

Inden gymnasterne rejser afsted til Italien holder de en generalprøve i form af en afrejseopvisning. Dette foregår torsdag d. 28. juni i Holmegårdshallen i Kokkedal med start kl. 17.30. Opvisningen forventes at vare et kvarter og alle er velkomne! Der vil være gratis entré til opvisningen.