Facebook

Job i NG

Vi kan altid bruge flere instruktører i Nivå Gymnastikforening

Læs mere her.

Holmegårdshallen i Kokkedal omdannes til gymnastikhal med fastopstillede redskaber fra sommer. Det har Fredensborg Kommunes Fritids- og Idrætsudvalg netop besluttet. 

Små gymnaster med tunge måtter og timevis af træningstid, der går med at slæbe redskaber er fortid. Nivå Gymnastikforenings gymnaster og trænere kan fremover bruge træningstiden på at dyrke gymnastik.  

"Vi har fået en markant forbedring af vores træningsforhold med Fritids- og Idrætsudvalgets beslutning. Det er vi meget glade for," siger formand, Anders Thorup Prendergast.

Han ser frem til at udnytte de nye muligheder, som en dedikeret gymnastikhal giver. Gymnastikforeningen arbejder blandt andet på at tilbyde kvalificeret motoriktræning og gymnastikundervisning til lokalområdets børn i samarbejde med Kokkedal Skole og Børnehusene Kokkedal. 

"Der har været en overvældende interesse for samarbejdet, og vi glæder os meget til at komme i gang for alvor," fortæller Anders Thorup Prendergast.

Kampen for bedre træningsvilkår er dog ikke slut endnu. Selvom Holmegårdshallen bliver en gymnastikhal må over 100 gymnaster stadig rejse udenbys flere gange om ugen. Holmegårdshallen har nemlig ikke plads til alle redskaberne, og der findes blandt andet heller ingen springgrave, så gymnasterne kan træne nye spring i sikre omgivelser. Kommunen har dog afsat penge til en tilbygning af Holmegårdshallen i 2016 under navnet Gymnastikens Hus, der forhåbentlig kan være med til at løse disse udfordringer.

"Vi kan se, at de aktiviteter, vi tænker ind i Gymnastikkens Hus, har brug for lidt større rammer end det, som kan etableres for den økonomi, der er afsat på nuværende tidspunkt. Det håber vi at få afklaret i løbet af de kommende måneder", siger Anders Thorup Prendergast.