Facebook

Job i NG

Vi kan altid bruge flere instruktører i Nivå Gymnastikforening

Læs mere her.

hpim9140.jpgNivå Gymnastikforening har været så heldige at få sponsoreret pengene til en ny senior minitrampolin af Nordeafonden. Beløbet er blevet bevilget af Nordeas Bankråd i Helsingør. Den nye senior minitrampolin har vi ventet på siden pengene bevilget sidst i oktober 2008 og den er nu endelig kommet!

Det tager tid at lave ordentlige redskaber og vi håber at den nye minitrampolin vil gavne de unge gymnaster i deres daglige træning. Den nye trampolin er lavet specielt til unge over 15 år, så de kan få det fulde udbytte af trampolinen. Anskaffelsen er et led i foreningens forsøg på at fastholde de unge i foreningen når de kommer op i den øverste del af teenagealderen. Ved at fastholde netop denne målgruppe i gymnastikken, håber vi at de kan fremgå både som forgangsbilleder og som instruktører for de yngre gymnaster og på den måde give flere børn en sund og god hobby.

Nordeas Bankråd i Helsingør har med deres flotte sponsorat vist, at de deler foreningens vision om en aktiv hverdag for de unge, og foreningen er meget taknemlig for det skulderklap som sponsoratet er. Nivå Gymnastikforening siger mange tak til Jens Dahlsgaard fra Nordea i Nivå, som har været behjælpelig i forbindelse med ansøgning.