|
Guld til Nivås Ynglinge Spring-Rytme hold |
|
Skrevet af Anders Thorup Jensen
|
|
Søndag, 28. marts 2010 20:31 |
|
Søndag d. 28 marts deltog Nivå Gymnastikforening med et hold til Sjællandsmesterskaberne i Spring-Rytme gymnastik for ynglingepiger(maks. 17 år) i Greve. Nivåholdet bestod af 5 gymnaster i ynglingealderen samt 8 juniorpiger(mellem 11 og 14 år). Det unge hold deltog i konkurrencen mod 24 andre hold med væsentlig ældre aldersgennemsnit. Desværre havde holdet også en skadet gymnast med hjemmefra der kun kunne deltage i rytmeserien. På trods af dette gjorde pigerne en forrygende indsats på de tre disciplinerne rytme, bane og trampet. Pigerne vandt guld i 2. division! Udover den samlede guldmedalje vandt pigerne sølv i rytmeserien og guld på trampet! En meget flot præstation af det unge Nivåhold.
Du kan se video af holdets præstation her på hjemmesiden.
Allerede på fredag skal juniorpigerne, der hjalp på ynglingeholdet, i konkurrence igen. Der gælder det Sjællandsmesterskaberne for juniorpiger.

Holdbillede af pigerne og deres trænere. |
|
|
Ekstraordinær generalforsamling |
|
Skrevet af Anders Thorup Jensen
|
|
Tirsdag, 23. marts 2010 18:09 |
|
I forbindelse med NG’s forretningsudvalgs forslag om at opløse hovedforeningen indkalder Gymnastikafdelingen hermed til en ekstraordinær generalforsamling.
Bestyrelsens ønske med denne ekstraordinære generalforsamling er at sikre dialogen med vores medlemmer omkring både foreningens og afdelingens fremtid.
Generalforsamlingen bliver afholdt tirsdag d. 6. april kl. 20.00 i NKK-Hallen.
Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens forslag. a. Opløsning af Nivå Gymnastikforening 3. Eventuelt.
|
|
Skrevet af Anders Thorup Jensen
|
|
Søndag, 21. marts 2010 22:13 |
|
Lørdag d. 20. marts deltog Nivå Gymnastikforening med et hold til 1. runde af DGF’s Danmarksmesterskaber i Spring-Rytme gymnastik for Ynglingepiger(maks. 17 år) i Kalundborg. Det er første år Nivå stiller hold op til Danmarksmesterskaberne i Ynglinge-rækken. Holdet bestod af 5 gymnaster i ynglingealderen samt 8 juniorpiger(mellem 11 og 14 år). Det unge hold deltog i konkurrencen mod 38 andre hold med væsentlig ældre aldersgennemsnit. Desværre havde holdet også en skadet gymnast med hjemmefra der kun kunne deltage i rytmeserien. På trods af dette gjorde pigerne en forrygende indsats på de tre disciplinerne rytme, bane og trampet. På banen(10,33 point) og på trampet(9,5 point) havde holdet nye sværere spring med og de fleste lykkedes flot! Også den rytmiske serie gik godt. Her fik holdet deres højeste rytmekarakter(13,26 point) til dato! På trods af de enkelte kiks undervejs i konkurrencen, var det nogle tilfredse trænere og gymnaster der kunne tage hjem lørdag eftermiddag. Den samlede pointsum for holdet blev 33,09 point. Dette placerer holdet i 2. division ud af de 5 divisioner der bliver lavet til 2. runde af DM. Holdet skal allerede i konkurrence igen på søndag i Greve hvor det gælder Sjællandsmesterskaberne. Du har også mulighed for at se holdet på lørdag til Nivå Gymnastikforenings forårsopvisning i Holmegårdshallen i Kokkedal. Opvisningen starter kl. 13.00 og junior- samt ynglingepigerne er det sidste hold der skal på gulvet til opvisningen ca. kl. 16.00.
Du kan se video af holdets præstation her på hjemmesiden i menuen "Video" i venstre side.
 |
|
|
|
|
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Sidste >>
|
|
Side 9 ud af 25 |