Lørdag 04 Sep 2010
  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Breddegymnastik for børn Holdene til dem med spræl i der godt kan lide at røre sig.
På disse hold er der plads til alle der vil lave gymnastik, danse, parkour og andre aktiviteter.
Breddegymnastik for voksne Dette er holdene hvor der er plads til at røre sig i en hyggelig og rar atmosfære. Vi har mange forskellige tilbud f.eks. Line Dance, Old Boys og Voksenmotion for både mænd og kvinder. Alle er velkomne!
Kvindelig idrætsgymnastikIdrætsgymnastik er udfoldelse af kraft, styrke, balance og smidighed i disciplinerne hest, barre, bom og gulv. Idrætsgymnastik er en hård, sjov og udfordrende sport. Nivå Gymnastikforenings kvindelige idrætsgymnaster har gennem årene vundet mange medaljer og mesterskaber.
Mandlig idrætsgymnastik Mandlig idrætsgymnastik handler om styrke, smidighed og masser af gåpåmod. Der konkurreres i de seks olympiske discipliner gulv, bensving, ringe, hest, barre og reck samt en syvende disciplin (specialøvelse) som kræver masser af smidighed og balance.
TeamGym TeamGym i Nivå Gymnastikforeningen dyrkes som en seriøs konkurrenceholdsport. Vi har pigehold i aldersgrupperne Mini(maks. 11 år), Junior(maks. 15 år) og Ynglinge(maks. 18 år). Der konkurreres i følgende 3 discipliner: rytmisk serie, spring på fiberbane og spring på trampet med og uden pegasus.
ESport Vi har i Nivå Gymnastikforening startet et E-Sport projekt op. Deltagerne skal selv medbringe computer. Arrangementernes varighed er som regel en weekend og der holdes flere arrangementer fordelt henover året.
Du er her: Hjem Kontakt Udvalg
Udvalg PDF Udskriv Email
Skrevet af Anders Thorup Jensen   
Lørdag, 05. januar 2008 21:05

I Nivå Gymnastikforening har vi følgende underudvalg.

Kontaktinformationer på alle nedenstående udvalg kan hentes her. 
Bemærk at du skal være logget ind på siden for at du får adgang til listen.

Programudvalg
Dette udvalg står for at koordinere uddelingen af vores sæsonprogrammer i lokalområdet. Der er altid brug for hjælp til uddelingen, så kontakt udvalget hvis du gerne vil hjælpe.

Træningsdragtudvalg
Dette udvalg står for at arrangere salget af vores klubtræningsdragt samt andet tøj og merchandise med klubbens logo på.

Internetudvalg
Dette udvalg står for at vedligeholde den tekniske del af Gymnastikforeningens hjemmeside.

Sponsorudvalg
Dette udvalg står for at skaffe sponsorer til Nivå Gymnastikforening. I første omgang via. salg af skilte i Holmegårdshallen, men også alle andre former for støtte er velkommen. En anden af udvalgets opgaver er at udbrede kendskabet til vores sponsoraftaler med OK og CBB. Hvis du har kendskab til nogle som som kunne have interesse i at støtte Nivå Gymnastikforening, så bed dem kontakte Sponsorudvalget.

Lotteriudvalg
Dette udvalg står for at arrangere et årligt lotteri. Der er også brug for massere af hjælp med både at skaffe gaver og sælge lodder. Kontakt udvalget for at høre om hvad der er brug for hjælp med.

Presseudvalg
Dette udvalg står for at koordinere Gymnastikafdelingens indlæg i lokalpressen. Formålet er at opnå så god dækning som muligt af foreningens aktiviteter.

Festudvalg
Dette udvalg står for at afholde festlige arrangementer af alle afskygninger. Det kan være alt lige fra juletræsfest til fest efter opvisningen.

Konkurencedragtudvalg
Dette udvalg står for at prøve konkurrencedragtstørrelser på gymnasterne og få bestilt de rigtige størrelser fra vores forhandler. Derudovre skal nye konkurrencedragter godkendes i udvalget, så vi sikre at alle vores gymnaster har en ens fremtoning når de er ude og repræsenterer foreningen.

Konkurrenceudvalg
Dette udvalg står for at koordinere afholdelsen af konkurrencer på hjemmebane. Der er altid behov for en ekstra hånd ved konkurrencerne, så kontakt gerne udvalget hvis du har lyst til at give en hånd med.

Kioskudvalg
Dette udvalg sørger for at sætte kiosk op i forbindelse med opvisninger og konkurencer på hjemmebane.

Opvisningsudvalg
Udvalget står for at afholde den årlige opvisning.

Haludvalg
Udvalget arbejder for opførelsen af en hal til gymnastik..

Økonomiudvalg
Udvalget står for den daglige drift af foreningen og hjælper bestyrelsen med at udabejde langsigtede planer for foreningen.

E-Sportudvalg
Udvalget står for at afholde E-Sport arrangementer.

Senest opdateret: Lørdag, 28. august 2010 16:35