Hold din børnefødselsdag i Holmegårdshallen i samarbejde med Nivå Gymnastikforening (NG).
I Holmegårdshallen har du mulighed for at holde en uforglemmelig fødselsdag, hvor der er masser af fart over feltet og højt til loftet.
Børnefødselsdage afholdes lørdage efter aftale med NG’s aktivitetskoordinator. Skriv og hør nærmere om mulighederne i en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Der påregnes én instruktør pr. 10 børn.
1-10 børn - 1 instruktør
10-20 børn - 2 instruktører
20-30 børn - 3 instruktører
30-40 børn - 4 instruktører
40-50 børn - 5 instruktører
Arrangementet indeholder
Det aftalte antal timers adgang til gymnastikområdet i Holmegårdshallen inkl. instruktører samt mulighed for lette anretninger af medbragt mad.
Vi gør opmærksom på
- At al deltagelse er på eget ansvar. Vores instruktører vil naturligvis være behjælpelige og holde opsyn.
- At udendørs sko ikke er tilladt i hallen.
- At deltagerne skal være iført tøj til at bevæge sig i. Cowboybukser er ikke tilladt i gymnastikområdet.
- Glemte sager vil så vidt muligt blive lagt i glemmekassen.
- At mad og drikke ikke er tilladt i springområdet.
I er velkomne til selv at medbringe mad, kage, boller og drikkevarer m.m.
Når I booker et fødselsdagsarrangement, har I adgang til et mindre opholdsrum med vask, køleskab og microovn. Det er ikke muligt at lave mad i opholdsrummet, men der er mulighed for at anrette den medbragte mad.
Service skal selv medbringes. Nivå Gymnastikforening sørger for borde og stole.
Ved brug af opholdsrummet i Holmegårdshallen forventes det, at rummet efterlades i samme stand, som det blev modtaget.
Oprydning
Springområdet efterlades opryddet efter anvisning fra instruktørerne.