Den sidste fredag i hver måned inden jul inviterer vi i Nivå GF til Spring ud i natten. Det er et arrangement med fuld gas for børn i alderen 7-12 år.
Tag derfor dine holdkammerater, venner/veninder, bror/søster eller en helt anden under armen og kom til to timers fri leg og massere af sjov på alle redskaberne i Holmegårdshallen. Der vil også være muligt at købe lidt slik eller sodavand i vores lille kiosk.
Arrangementet afholdes i Holmegårdshallen (Kokkedal Skole VEST) og er fra kl. 20.00 - 22.00.
I første omgang afholdes Spring ud i natten på følgende datoer:
Fredag d. 25. september 2020
Fredag d. 30. oktober 2020
Fredag d. 27. november 2020
Der vil være et par repræsentanter fra foreningen til at sætte aktiviteter i gang, betjene kiosken samt til at holde opsyn, dog er al deltagelse på eget ansvar.
Tilmelding til eventet skal ske under holdtilmelding, eller via dette link: https://ng-gymnastik.klub-modul.dk/cms/ProfileMaintainEnrollment.aspx?TeamID=1405