Facebook

Job i NG

Vi kan altid bruge flere instruktører i Nivå Gymnastikforening

Læs mere her.

Bagerst fra venstre ses: Grace, Camille R., Alma B. F., Ella, Camille A., Agnes, Sigrid og Anemone. Forrest fra venstre ses: Malene, Rosa, Lise, Emilie og Alma B. S.

Lørdag den 25. januar 2014 deltog aspirantholdet med succes i deres første konkurrence i kvindelig idrætsgymnastik: SM trin 1-3, som er en begynder konkurrence med de 4 kendte discipliner fra OL: hest, barre, bom og gulvøvelse.

Alle 13 aspirant-piger deltog i trin 1 konkurrencen med i alt 42 gymnaster, hvor alle uanset alder, kan stille op såfremt de ikke tidligere har konkurreret i trin-systemet på højere trin.

Samlet blev Emilie og Alma B. S. nr. 39, Ella nr. 36, Alma B. F. nr. 35, Grace nr. 30, Anemone nr. 26, Camille R. nr. 25, Lise nr. 23, Sigrid nr. 19, Camille A. nr. 15,  Agnes nr. 14, Malene nr. 13 og Rosa nr. 3.

Udover en samlet bronzemedalje, kom Rosa også hjem med en guldmedalje på bom. Derudover vandt Camille A. bronze på hest, Camille R. vandt sølv i barre, Anemone vandt sølv på gulv og på bom, var der kun Nivå-gymnaster på skammelen; Malene og Lise endte med samme point-score og fik hver en sølvmedalje.

Flotte øvelser fra alle 13 piger og i alt 7 medaljer - stort tillykke til de dygtige aspirant-piger.