Facebook

Job i NG

Vi kan altid bruge flere instruktører i Nivå Gymnastikforening

Læs mere her.

 
Lørdag den 14. november fik Nivå Gymnastikforening en ny Danmarksmester i sin aldersgruppe. 
Dagmar Hansen deltog sammen med sine holdkammerater ved DM i idrætsgymnastik.
 
Dagmar stillede som den eneste fra Nivå op i aldersgruppen U10. Hun kom lidt usikkert fra start med sin tzukahara på hest. Herfra kørte Dagmar sine øvelser til perfektion under resten af konkurrencen. 
Det resulterede i en flot guldmedalje i allround konkurrencen samt en sølvmedalje for sin barreøvelse og guldmedaljer for bom- og gylvøvelserne.
 
I U12 rækken stillede 3 piger fra Nivå op. Mathilde Bentsen kørte en stort set fejlfri konkurrence og placerede sig som bronzevinder allround. Hun blev ligeledes belønnet med en sølvmedalje for sin gulvøvelse. 
Liv Balleby og Silke Hansen  placerede sig som hhv. nr. 8 og 9. Begge piger kørte nogle veludførte øvelser med nye og sværere momenter. 
 
Cheftræner Asia Litewka-Paprota er meget tilfreds med pigernes præstationer og ser frem til DM for hold den 28. november. Her håber hun, at pigerne igen kan placere sig helt i top.