Facebook

Job i NG

Vi kan altid bruge flere instruktører i Nivå Gymnastikforening

Læs mere her.

Lørdag d. 18. maj 2013 blev der afholdt DM i TeamGym for ynglinge aldersgruppen(maks. 19 år). Nivå Gymnastikforenings yngelingepigehold havde kvalificeret sig som guldfavoritter i 2. division. Holdet startede dagen med nogle ganske gode opvarmningsspring og pigerne var fokuserede og klar til konkurrencen. Holdet startede med deres rytmiske serie som de kørte flot dog med to kiks i en pivot og en balance. Pigerne fik kun 15,150 point for deres serie, da dommerne desværre valgte at underkende flere af de udførte momenter, herunder også kombinationen med en sværhedsværdi på 1,4 point og hoppet ”Shushunova” med sværhedsværdien 1,2 point. Holdet fik derfor kun den fjerdehøjeste karakter i rytmen og ikke højeste som var ambitionen ved dagens konkurrence.  Herefter var det banespringene det gjaldt. Pigerne sprang stort set fejlfrit og uden nogle fald! Dette gav dem 14,8 point og divisionens højeste banekarakter. Holdet scorede også højere end tre af førstedivisions holdene. Meget flot! Holdet sluttede deres konkurrence med spring på trampet. Første og anden runde kørte fint, dog lidt dybe landinger men kun 1 fald. Sidste omgang tog nerverne en smule over og pigerne røg desværre på rumpen i fire ud af de seks spring. Holdet fik divisionens 7. højeste karakter (10,5 point) for deres trampetspring og måtte samlet set se sig slået af både Herlufsholm og Bolbro Gymnasterne. Nivå pigerne vandt derved bronzemedaljer med blot 1,033 point op til guldet. Det er så tæt at bare et af de underkendte momenter i serien havde sikret holdet fra Nivå guldet.

Videoer af pigerne kan ses her: http://www.youtube.com/watch?v=G-abOzm1bZo&list=PLqQUYfNtqNmHpFIbonmaKyS_5QaHqqbMh

Herunder ses yngelingepigeholdet samt deres trænere på medaljeskamlen.