Facebook

Job i NG

Vi kan altid bruge flere instruktører i Nivå Gymnastikforening

Læs mere her.

Efter en måned med spændende og flot gymnastik ved forbundsmesterskabsfinalerne er de fire bedste hold fra henholdsvis mix, pige og drenge i alle aldersgruppe fundet, og det er endelig tid til at få afgjort det officielle Danmarksmesterskab. Alle holdene samles i Arena Randers ved årets store TeamGym begivenhed lørdag d. 13. Juni, hvor konkurrencen starter kl. 9.00. I løbet af dagen vil ikke mindre end 12 Danmarksmestre blive kåret, hvilket gør begivenheden til TeamGym historiens største Danmarksmesterskab.

 

Nivå Gymnastikforening er repræsenteret med hold i de to mest populære rækker.

I minipigerækken (max. 13 år) har 102 hold kæmpet om en top4 placering og dermed kvalificering til Winners Final. Nivås piger scorede højeste pointsum til sidste konkurrence (2. runde af Forbundsmesterskaberne). De tog dog hjem med sølvmedaljerne, da de blev overhalet af et Grevehold der havde flere point med fra 1. runde af Forbundsmesterskaberne. Der er således stor kamp om placeringerne, hvor de dygtige piger fra Bolbro og GHG også er med.

I Juniorpigerækken (max. 17 år) har 62 hold kæmpet om en plads i Winners Final. Ved 2. runde af forbundsmesterskaberne rykkede Nivås piger to placeringer frem. Fra en 6. plads til en 4. plads og tog dermed den sidste billet til Winners Final. Ved samme konkurrence klarede de sig faktisk som nummer 3 på dagen, men Viborg havde flere point med fra 1. runde og vandt dermed bronzemedaljerne.  De to andre hold der skal med til Winners final er guld- og sølvvinderne ved forbundsmesterskaberne Greve og Bolbro.

 

Ved Winners Final starter alle hold fra 0 point og der er derfor maksimal spænding på dagen, hvor alt kan ske!

 

Der bliver livestreamet fra stævnet, så det er også muligt at følge med hjemme fra stuen af! Se links herunder.
Livestreaming for Mini og Micro: https://youtu.be/ifClIW55_AM
Livestreaming for Junior og Senior: https://youtu.be/1LG3KLH4Dlg
Livescore er tilgængelig på dette link: http://score.sporteventsystems.se/Webresult.aspx?id=213

 

Dagsprogrammet er som følger:
09.00 – 10.20 Micro DM
10.20 – 10.45 Pause
10.45 – 12.25 Mini DM (NG skal på ca. kl. 11.45)
12.25 – 13.15 Pause og frokost
13.15 – 15.05 Junior DM (NG skal på ca. kl. 13.45)
15.05 – 15.30 Pause
15.30 – 17.45 Senior DM
18.00 – 18.30 Præmieoverrækkelse

 

Køb din billet nu!
Hvis du ikke vil gå glip af den største TeamGym Danmarksmesterskab nogensinde, kan du stadig nå at købe billetter. Hvis du køber din billet på forhånd koster billetten 115 kr., hvor den i døren koster 125 kr. Køb din billet her.

Teaser for konkurrencen: