Facebook

Job i NG

Vi kan altid bruge flere instruktører i Nivå Gymnastikforening

Læs mere her.

Nyheder

articles.jpg

 

 

 

 

Her kan alle nyheder læses, også dem som ikke længere ses på forsiden.

Klik på nedenstående link.



På billedet ses fra venstre Cecilie, Mie, Felicia og Sofie.

Nivå Gymnastikforening har fire gymnaster med til Europamesterskaberne i TeamGym

Det er nu endeligt bekræftet at Nivå Gymnastikforening har fået udtaget intet mindre end fire gymnaster til de danske juniorlandshold, der skal repræsentere Danmark ved EM i TeamGym i Maribor, Slovenien, til oktober. Det er kulminationen på et 1½ års langt udtagelsesforløb, der nu har resulteret i, at Cecilie Bentsen, Mie Møller og Sofie Jørgensen er blevet en del af juniorpigelandsholdet samt at Felicia Blumenthal er blevet en del af Juniormixlandsholdet. I alt er kun 12 gymnaster udtaget til juniorpigelandsholdet samt 6 piger og 6 drenge udtaget til juniormixlandsholdet.

Danmark har stolte traditioner indenfor TeamGym, hvor de danske landshold generelt gør det godt på den internationale scene. De danske TeamGym-landshold består af 6 individuelle hold. Et pige-/damehold, et drenge-/herrehold, og et mixhold i henholdsvis junior- og seniorrække. Landsholdene er flittige medaljetagere ved internationale stævner, således vandt Danmark 5 ud af 6 mulige guldmedaljer ved seneste EM i 2014 og derudover en bronzemedalje i den sidste række. EM er den største og mest prestigefyldte turneringen indenfor gymnastikgrenen TeamGym.

Nivå Gymnastikforening er med sine fire juniorlandsholdsgymnaster den klub i landet der har flest juniorpiger med på landsholdene! Det vidner om flot talentudvikling i en klub der kæmper med at få etableret ordentlige gymnastikfaciliteter i Fredensborg Kommune. Det ser endelig ud til at blive en realitet med vedtagelsen af det seneste budgetforlig, hvor Gymnastikkens Hus bliver prioriteret højt og forventes færdigbygget i 2018. I den mellemliggende periode supplerer NG's landsholdsgymnaster, sammen med cirka 100 klubkammerater, deres træning i Holmegårdshallen i Kokkedal med træning 1-2 gange om ugen i Helsinge for at øve deres færdigheder. Det er nærmeste egnede gymnastikfacilitet, der kan rumme de mange gymnaster.

Stort tillykke til NG's gymnaster med udtagelsen til landshold!

Vi ønsker NG's gymnaster og alle de danske landshold det bedste til EM!

 

 

 



 

Lørdag den 17. september afholdtes der SM for youth, junior og senior i kvindelig idrætsgymnastik med deltagelse af Liv Winther Balleby, Silke Hansen, Mathilde Bentsen og Dagmar Styrbæk Hansen. Samlet blev Liv nr. 8, Mathilde nr. 5, Dagmar nr. 4 og Silke nr. 3. Liv måtte desværre udgå efter kun 2 redskaber pga en skade. Udover en samlet bronzemedalje vandt Silke bronze på hest, Dagmar vandt bronze i barre og på gulv og Mathilde vandt sølv på gulv. Tillykke til alle fire piger.

 
Måske er du på barsel eller har valgt at være hjemmegående og savner et sted, hvor dit barn kan være sammen med andre børn?
 
Hver mandag og fredag kl. 10-12 er der legestue for alle børn i alderen 0-6 år i følge med en voksen.
 
Legestuen er et tilbud til hjemmegående småbørnsforældre, som gerne vil have kontakt til andre, hvor børnene ikke går i vuggestue eller børnehave.
 
Du har her mulighed for at hygge dig med en kop the eller kaffe sammen med andre, mens børnene leger med hinanden.
 
Det koster 10 kr. pr gang at bruge legestuen. Du betaler i skålen på kaffebordet, inden du går.
 

Vi glæder os til at se jer!

Klik på billedet for at komme til tilmelding.

 

I denne weekend deltog 17 KIG-piger fra Nivå i sæsonens første konkurrence: Nationalt mesterskab for trin 4-6.

Lørdag formiddag var 40 piger i konkurrence i trin 6. Sigrid Brix Lauridsen blev nr. 17, Isabel Farup nr. 19, Rosa Thi Zunino nr. 20, Grace Lemming nr. 30 og Kaisa Tingdal Kristensen nr. 32. Tillykke til trin 6-pigerne med en flot konkurrence.

Fra venstre ses: Rosa, Kaisa, Sigrid, Grace og Isabel

Lørdag eftermiddag var 54 trin 5 piger klar til konkurrence. Johanne Mortensen Holmblad blev nr. 16, Karoline Vedfelt nr. 25 og Emilie Trolle Wiemann nr. 28. Tillykke tilalle tre piger med beståelse af trin 5.

Fra venstre ses: Karoline, Johanne og Emilie

Søndag formiddag stod 54 piger klar til konkurrence i trin 4. Emilie Johanne Jensen blev nr. 52, Emilia Glarborg nr. 48, Ronya Sert nr. 44, Sophia Klainguti nr. 31, Nattalie Trua nr. 30 og Emma Hansen nr. 14. Carmen Lillholm og Sara Højerslev Pryds endte på samme antal point og fik begge en All-round bronzemedajle og Thea Højerslev Pryds fik sølv. Thea vandt sølv i barre og guld på bom og Sara vandt bronze på bom. Sophia og Emma bestod trin 4. Tillykke til alle trin 4 pigerne.

Fra venstre ses: Emilie, Emilia, Thea, Sara, Ronya, Carmen, Emma, Sophia og Nattalie.

Underkategorier